Befolkningstilvækst i de omkringliggende byer i Vejen Kommune har betydet et øget
pres på dagtilbuddene, hvorfor det er besluttet at bygge nye: En ny børnehave i ved siden af Askov-Malt Skole og SFO med tæt samarbejde, en aldersintegreret institution i Vejen Syd (Kongehøjen) og et ny aldersintegreret institution som en del af Bække Børnecenter under skolens ledelse og sammenbygget med denne med fælles brug af relevante faciliteter.
Autens har i samarbejde med Kjaer&Richter været med til at udarbejde udbudsmateriale til de tre nye dagtilbud. Autens varetog procesledelsen i projektet og har kørt brugerinddragende workshops med medarbejdere, ledelse, forældre, interessenter og, med hjælp fra gode pædagoger, børn fra Vejens eksisterende dagtilbud.
I brugerinddragelsen blev der særligt oparbejdet kendetegn, kerneværdier og fundament for de tre institutioner som især baserer sig på naturligt flow mellem inde/ude, bevægelse, nysgerrighed, fuld af fantasi, omsorg/tryghed og gode overgange samt DNA fra lokalområdet.
I november/december 2022 afleverede Autens tre funktionsbaserede byggeprogrammer til kommunen og tekniske forundersøgelser, tre tekniske byggeprogrammer og udbudsrådgivningen varetaget af Kjaer&Richter.
Inden længe kommer projekterne i udbud, og vi glæder os til at følge byggeri og proces ved de tre nye dagtilbud.