Hvem er autens

Autens er et passioneret  konsulenthus drevet af at skabe fantastiske livsmuligheder for alle gennem nytænkning af pædagogiske, organisatoriske og fysiske rammer om børn og unges liv og læring i lyset af fremtiden, der er på vej. Alle, I vil møde fra Autens, brænder for at skabe positive forandringer sammen med jer. 

Autens er grundlagt i 2005 og er et af Danmarks ledende og nok mest erfarne konsulenthuse indenfor skoleudvikling, innovative læringsmiljøer, pædagogiske byggerier og samskabende brugerprocesser på børne-, unge- og uddannelsesområdet. 

Vi inspirerer, samskaber, træner, udvikler, designer og sætter i værk i tæt samspil med lærere, pædagoger, børn, unge, ledelser, skolekonsulenter, ejendomsfolk, arkitekter og mange flere for at løfte skoler, børnehuse, klubber og uddannelsesinstitutioner herhjemme og verden over.

Vores netværk er stærkt, globalt og inspirerende. Vi har vores søsterselskab Autens Pasifika i New Zealand – og derimellem ligger hele verden. Vi leder Global Schools Alliance – et netværk for nogle af verdens mest toneangivende skoler som f.eks. High Tech High, USA, Liger Leadership Academy og Green School. Vi er aktive i Association for Learning Environments Europe, som har stærke links til nyeste forskning på området.

I  marts 2022 åbnede vi Orgelfabrikken, vores kreative kursus- og udviklingshus, hvor alle kan få mulighed for at opleve værdien af at udvikle sammen i inspirerende rammer.

Grib fat i os. Det er derfor, vi er her!

autens teamet

Lene Jensby Lange

Lene Jensby Lange

Grundlægger og direktør

Lene er en internationalt efterspurgt konsulent og ekspert i skoleudvikling, innovativ praksis, læringsmiljøer og skolebyggeri. Hendes passion, forandringsdrive og virkelyst er mærkbar og smittende.

Lene hjælper skoler og kommuner på tværs af landet og varetager også en lang række roller – inviteret OECD ekspert i Education 2030, leder af Global Schools Alliance, vice chair i Association for Learning Environments Europe, medlem af HundrED Academy, æresmedlem i ADi Scuola m.m.  Hun sidder i advisory boards for flere kommuners indsatser på børne-, unge- og skoleområdet.
Hun er også co-founder af Link Online Learners. 

Sandra

Sandra Jenkins

Partner og Direktør, 
Autens Pasifika 
MEdLd (1st Class Hons), PGDipEdLd

Sandra leder Autens Pasifika, vores New Zealand/Australien kontor. Hun er en klog, vidende og inspirerende forandringsfacilitator med et skarpt blik for mennesker, helhed og vision. Hun er på hjemmebane som udviklingskonsulent for ledere og lærere, når vi taler læringsledelse, læringshubs, teamteaching og personaliseret læring. Hun er akkrediteret ministeriel rådgiver i NZ gennem Momentum Learning.

Sandra har mange år som skoleleder bag sig, hvor hun senest på Freemans Bay school  renoveret gennemgribende og skabt innovative læringsmiljøer, der har givet genlyd verden over

Lisa Schmidt Larsen

Chefdesigner

Lisa designer innovative læringsmiljøer, laver bygningsanalyser og varetager produktionsledelsen omkring vores Learning Space Design Lab™️. Og så er hun vores kreative tryllekunstner, der kan få selv den mest umulige ide til at manifestere sig.

Birgit_Schoen

Birgit SCHØN

Seniorkonsulent

Birgit understøtter skoler, teams og ledelser i projektbaserede læringsformer, cooperative learning, professionelle læringsfællesskaber og meget mere. Hun har som lærer, udskolingsleder og konsulent gennem mange år været inspiration og drivkraft i praksisudvikling med stærkt blik for, hvad der virker i klasserummet. 

1598880242712

Johanne s. philipsen

Udviklingskonsulent, PhD

Johanne leder vores spændende partnerskaber om projektbaseret læringsmidler skabt med elever. Hun udvikler samtidig vores evidensbaserede fundament og kompetenceudviklingsindsats. Hun har en PhD inden for idéudvikling, procesfacilitering og teamsamarbejde og har efter en årrække i universitetsverdenen nu fingrene dybt nede i den muld, der former elevernes læringsoplevelse i danske klasserum.

emma portræt

EMMA BOCK

Proceskonsulent

Emma har siden 8. klasse arbejdet indgående med det 21. århundredes kompetencer fra et elevperspektiv og er en erfaren og inspirerende workshop- og oplægsholder for både lærere, pædagoger og elever. Emma har løst opgaver i ind- og udland for både Microsoft, Styrelsen for IT & Læring – og ikke mindst været en uundværlig del af Autens i mange år, hvor hun er vokset kompetent ind i konsulentrollen. Hun varetager typisk inddragelsesprocesser for elever/studerende og sikrer opsamling fra vores samskabelsesprocesser omkring skolebyggerier, læringsmiljøer og læremidler.  

Karen_Horup

KAREN HORUP

Studentermedhjælper, pædagogik

Karen læser kandidat i pædagogik på Københavns Universitet – og så er vi heldige at have glæde af hende også. Hun supporterer vores forskellige brugerprocesser og workshops og bidrager med opsamling af input herfra. 

Laura

Laura Axelsen

Studentermedhjælper, arkitekt

Laura er i gang med kandidatuddannelsen på Arkitektskolen med to bacheloruddannelser i ryggen – landskabsarkitektur og idræt. 

Hun varetager vores modelbyggeri.

Caroline Eilersen

CAROLINE EILERSEN

Konsulent i studiepraktik

Caroline er i studiepraktik som konsulent hos os som afslutning på sin Master i Designledelse fra Designskolen i Kolding. 

Caroline bidrager på udviklingsprojekter om undervisningsmidler og skolebyggerier. 

Noah DallE

NOAH

Skoleelev

Noah hjælper os efter skole et par gange om ugen med at holde vores dejlige hus rart at være i. 

(AI-genereret foto)

Alex Bell

ALEX BELL

Leder af Autens Britannia

Alex er en verdensklasse skoleudvikler og ledercoach med mere end 2.400 sessions og skoleledertræninger under frakken – senest i samarbejde med Eden Project om pædagogik for bæredygtighed og fastholdelse af lærere i professionen. 

Han har lang erfaring fra skoleledelse i London med Ofsted bedømmelsen Outstanding. Han er en yderst erfaren strategi-til-praksis konsulent, der hjælper med at få tingene til at ske. Selv står han bag Portland Education og Xtalks, og sammen med blandt andre Lene har han grundlagt Link Online Learners.

Bronwyn edmuncs

Bronwyn Edmunds

Konsulent, Autens Pasifika

Bron er vores person på gulvet i Australien, og bringer autens metoder og partnerskaber to skoler og arkitekter i Pasifika regionen sammen med Sandra. Hendes inspirerende energi og dybe forståelse af læring, gør hende til en fantastisk facilitator, rådgiver og partner for skoler når de undersøger nye fronter indenfor læring og læringsmiljøer. 

VIL DU VÆRE EN DEL AF AUTENS?

UPDATE: Stillingen er besat. Ville du gerne have søgt, er du altid velkommen til at sende os dit CV, så vi har det liggende og kender hinanden.

I de kommende måneder inviterer vi en ny konsulentkollega ind i Autens-familien.

Du er et generøst, empatisk, knalddygtigt og passioneret menneske, der tror på hvert et barn og hver en voksen – og på umulige drømme og ideer, vi bare MÅ gå efter. Du har noget at bringe til bordet, og Autens’ værdier og univers trækker for vildt i dig!

Vi tror, du enten er:

  • Innovativ lærer og solid didaktiker med stærk erfaring fra klasserummet i projektbaseret læring og andre elevaktive og autentiske tilgange. Helst kandidatuddannelse også – og konsulenterfaring.
  • Kreativ arkitekt til udvikling af læringsbyggerier, brugerprocesser, programmering og læringsmiljøer. Evt. nyuddannet. Vi lærer dig det!
  • Cand merc’er eller antropolog med kærlighed til forandringsprocesser, organisationsudvikling og strategiarbejde – og de mennesker der er i det.

Du kan også have en helt anden baggrund end det, vi forestiller os. Det er nemlig først og fremmest personen dig, vi leder efter.

Du kan skabe tydelig strategisk og konkret værdi for skoler, uddannelsessteder, kommuner, fonde, ministerier, virksomheder m.m. sammen med os og med den platform, Autens har – og dermed gøre en forskel for børn, unge og vores fremtidige samfund. Du har energi og drive, udvikler, tænker nyt, ser ting fra mange sider og kan også vende det hele på hovedet.

Du kan formentlig kommunikere, facilitere, designe processer, konceptualisere, skrive, analysere, sikre fremdrift, lede projekter, supportere kolleger. Du er teamplayer af natur og kan også drible bolden i mål selv med tydelig sans for ekstraordinær kvalitet. Du har god forretningsforståelse og har måske selv projekter med og et relevant netværk.

Vi tænker ikke, du kan sætte kryds ved alt ovenfor, men det giver en fornemmelse af hverdagens variation hos os. Dansk på professionelt niveau er et must.

Du trives i et tæt lille og fleksibelt team med stor rækkevidde – og i en uformel, kreativ og legende kultur, hvor nysgerrigheden altid er stor og drømmene for og med vores kunder endnu større.

Send din ansøgning senest 10. august til os: konsulent@autens.dk

GDPR: Hvis du sender en ansøgning, giver du samtidig tilladelse til, at Autens må opbevare og behandle dine oplysninger indtil 3 måneder efter, stillingen er besat.

Kreative KURSUSlokaler

Autens bor i en murermestervilla i Gentofte, hvor vi har skabt et kreativt hus med møde- og workshoplokaler, der ikke hænger på træerne andre steder. Lige sådan et sted, vi selv elsker 🙂 

Vi bruger huset til kurser, kompetenceudvikling og events. Og det kan I også: Lej hele stueetagen til workshops, udviklingsprocesser, kurser og andet godt, der kan bruge et sted med hjemlighed, kant og atmosfære. Vi faciliterer hjertens gerne, og I er også velkomne til at bruge lokalerne på egen hånd. For rum betyder noget! Læs mere her.

HVEM HAR VI BLANDT ANDRE ARBEJDET MED?

Kommuner

Vi har arbejdet for og med næsten halvdelen af landets 90 kommuner. Fx Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Bedford Borough, Fredensborg Kommune,  Frederiksberg Kommune, Fredericia Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Helsingør Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Leicestershire County Council, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Skanderborg Kommune, Slagelse Kommune, Silkeborg Kommune, Sønderborg Kommune, Århus Kommune, Vejen Kommune og mange flere.

Skoler

Vi har arbejdet for og med mere end 120 skoler. Fx American School Barcelona, Bakkegårdsskolen, Bakkeskolen, Bellahøj Skole, Blovstrød Børne- og læringsby, Borgerskolen, American School Barcelona, Brøndby Strand Skole, Byens Skole, Carolineskolen, Engelsborgskolen, Fløng Skole, Funder-Kragelund Skole, Gentofte Skole, Gesher School London, Hedehusene Skole, Hellerup Skole, Helsingør Skole, Helsingør Musikskole, High Tech High, Hillerødsholmskolen, Hillerød Vest Skolen, Himmelev Skole, Hvinningdalskolen, Høsterkøb Skole, Leragergård specialskole, Lillevang Skole, Lundtofte Skole, Islev Skole, Katrinebjergskolen, Klostermarkskolen, Kokkedal Skole, Lindebjergskolen, Læringshuset, Hedehusene Skole, Charlotteskolen, Matthew Moss High School, Munkegårdsskolen, Mølleholmskolen, Mørkhøj Skole, VEGA Schools (Delhi), Nivå Skole, Nordre Skole, Ny Hollænderskolen, Ole Rømer Skolen, Ordrup Skole, Pedersborg Skole, Rathlouskolen, Reerslev Skole, Rødding Skole, Samsøgades Skole, Sct. Jørgens Skole, Sct Knuds skole, Skolen på Hannemanns Allé, Sengeløse Skole, Skanderup Efterskole, Skolen på Nyelandsvej, Skovgaardsskolen, Skovshoved Skole, Solbjergskolen, Sophienborgskolen, Station Next, Søgårdsskolen, Tjørnegårdsskolen, Torstorp Skole, Ørestad Skole, Østervangskolen, Ådalens Privatskole, 10.klassecenteret i Gentofte og mange flere. 

Ungdomsuddannelser

Aurehøj Gymnasium, College 360 (tidl. Teknisk Skole Silkeborg), Learnmark, Roskilde Tekniske Skole, Høje Taastrup Gymnasium, Ørestad Gymnasium.

Videregående uddannelser

Helsinki University, Kaunas university of Technology, Learnmark, Loughborough College (UK), Metropol, Parkwood Academy (UK), Sosu C – learning lab, SOSU Fyn, SOSU Nord,  SOSU Silkeborg, Tampere University of applied Science, UCR – Uddannelsescenter Roskilde
/Slagteriskolen, University College Leeds, University College Lillebælt, University College Nordjylland (UCN), VIA University College (Horsens + Randers) m.fl.

Organisationer & virksomheder

Advancis, ADI Scuola, A P Møller Fonden, Association for Learning Environments, Bedford Borough Learning Exchange (repræsenterer >100 skoler i Bedford), CEDEFOP, Danmarks Privatskoleforening, EACT Academy Trust (UK), Edge Foundation, EU (Center for Erhvervsuddannelser), Femern Bælt A/S, Global Schools Alliance, Link Online Learners, Helsinki University Innokas project, Human Scale Education (UK), HundrED, KMD i Aarhus, OECD, Oxfam, Pinnacle, SSAT Academy Trust (UK), Udenrigsministeriet, Universefonden m.fl.

Rådgiverbranchen

Sweco Architects, Adept Architects, C.F. Møller (Norge), COWI, Dahl & Lindhardtsen, D-K2, Educational Arts Ltd, Friis & Moltke Arkitekter, Henning Larsen Arkitekter, Kjær & Richter, KUBEN Management, Mike Davies (UK), Lene Vendelbo, Nøhr & Sigsgaard, Pinnacle UK, Rambøll, RUM, Serious Games Interactive, Space Design (UK), Sweco – og en lang række arkitekt- og ingeniørfirmaer i forbindelse med skolebyggerier.

Dagsinstitutioner, fritidsordninger, klubber m.m,

Blovstrød børnehuse, Børnehuset Skovmosen, Børnehuset Skrænten, Klub Bakkens Hjerte, Klub Fiolen, Klub Svanen, Lundtofte Børnehus, Marslev børnehus, Ordrup Fritidscenter, Vrå Børnehus samt SFO’er på en god række af ovennævnte skoler.

Hvad siger vores kunder

Bøger

PLANNING LEARNING SPACES

Planning Learning Spaces udkom efteråret 2019 og samler de bedste input fra 20 førende internationale eksperter i en guide til design af læringsrum skrevet til arkitekter, skolefolk og skoledesignere. Lene har bidraget til bogen med afsnit om inddragelse og samskabelse – og hvordan læringsrum spiller sammen med hele læringskulturen. Sir Ken Robinson og Herman Hertzberger har begge skrevet forord til bogen, som også får gode ord med på vejen af Andreas Schleicher. 

SPAZI ED EDUCAZIONE

Spazi ed Educazione udkom i efteråret 2019 og samler forskningsbidrag om læringsmiljøer fra ledende italienske kræfter omkring Bologna Universitet med professor Vanna Gheradi i spidsen. Lene har bidraget med et kapitel til bogen om “How the organization of spaces influences on education”, hvor hun peger på, at skolers rumlige organisering må gå nye veje i takt med fleksible og dynamisk organiserede læreprocesser med eleven i centrum.

Følg med på de sociale medier

Close Menu