CAROLINESKOLEN I VERDENSKLASSE

Autens blev i 2015 hyret som udviklingslaboratorium for projekt Verdens Bedste Skole. Vores opgave var at udvikle et skolekoncept i verdensklasse til Carolineskolen. Skolen var klar på at sætte fra kaj til omfattende forandringer med børnenes liv i centrum.

Sammen med vores netværk af visionære skolefolk – med hovedvægt på praktikere – i ind- og udland udviklede vi tanken om Carolineskolen som et sted fyldt med ånd, kultur, entreprenørskab og personaliserede læringsrejser på tværs af alder. En skole, som tager afsæt i store, komplekse spørgsmål og undren. I designprocesser. I at fortolke verdens udfordringer og spille prototyper på løsninger tilbage. En skole, der lægger afgørende vægt på kreativitet, kunst og menneskelig udfoldelse. I det hele taget på dialog – i samspil med det nære community såvel som det globale.

Skolens bestyrelse tog godt imod vores vision og har nu bedt os om – i samarbejde med skolen – at gøre den til virkelighed over de kommende år. Det er en kæmpe og super spændende udfordring, som vi nu er gået i gang med. Væsentlige elementer i vores arbejde er udvikling af det mindset, skolen drives med. Praksisbaseret kompetenceudvikling af medarbejderne såvel som at invitere skolen ind i nye netværk og samarbejder. Samarbejder med særligt fokus på en skabende og kreativ pædagogik med et personligt relevant indhold for den enkelte elev.

Autens’s arbejde finansieres af Lennart Lajboschitz, som siden han udtrådte som aktiv af TIGER-kæden, er dybt engageret i socialt entreprenørskab på en række projekter. Mest tydeligt Absalon Kirke i København, der er omdannet til en ny form for aktivt kultur- og medborgerhus.

vi har også været her

Close Menu