Enghavegård Skole har sat fokus på inkluderende læringsmiljøer på mellemtrinnet. Derfor har vi i en kreativ proces med elever, lærere og pædagoger udviklet oplæg til en møbelbank. På den måde bliver læringsmiljøerne et aktivt pædagogisk og didaktisk værktøj for børn og voksne. I denne proces har vi sammen med børn og voksne skabt et sæt bærende principper for læringsmiljøerne fremadrettet. Disse guider arbejdet og udviklingen.