Autens på LEGO Idea Conference 2020 – virtual edition

D. 10 og 11. marts rykkede Lene og Thea kontoret til Billund – nærmere bestemt LEGO House. Her stod den på sjov og ballede – for alvor – til LEGO Idea Conference 2020 Virtual Edition. Som den eneste udover konferencieren og LEGO Prize Winner Ann-Marie Thomas var Autens inviteret til Billund, mens resten bidrog over skærm fra hele verden. 

Bilen var pakket til randen med vores Learning Space Design Lab, som skulle løbe af stablen over to runder i Billund. At lave Learning Space Design Lab i LEGO House var som at komme hjem til the mothership ;).  

Lene var først vært for en 1 times workshop, hvor tre grupper børn fra International School Billund indrettede deres drømmeklasselokale. Samtidig tog en flok LEGO Foundation medarbejdere fat på deres drømmekontor. Undervejs i workshoppen gav Lene tips og tricks til seerne bag skærmene ude i verden.

Dagen efter stod på den 15 minutters turbo live workshop som led i hovedkonference. Det var ikke småting, grupperne kunne nå at indrette på den korte tid, de havde til rådighed. Der var fuld engagement og begejstring over hele linjen. 

For at engagere folk bag computerne ude i verden havde vi udviklet en digital version af Design Lab, som vi for første gang prøvede af her. Den er vi nu i fuld gang med at udvikle videre på.

Både børn og voksne talte med tydeligt sprog om miljøer, der giver valgmuligheder, rummer natur, rummer hygge og ikke mindst leg og bevægelse.

Du kan se den 15min workshop her!

 

 

vi har også været her

Close Menu