AUTENS globalt

GSA er et netværk, vi leder, af skoler i verden, der skiller sig ud fra mængden, og som deler viden og erfaringer på tværs.

Netværkets mission er at give børn mulighed for at deltage i en uddannelse af god kvalitet, lige meget hvor i verden de bor. 

Global School Alliance [GSA] er et netværk for banebrydende innovative skoler verden over, som vi leder og koordinerer.

Missionen for dette globale skolenetværk er at videndele og inspirere hinanden og andre om stærk praksis og innovativ læringstænkning, der sætter unge mennesker fri til at leve de liv, de drømmer om – og påvirke vores fælles verden positivt.  

Det er et tæt netværk bygget på personlige relationer og tæt samarbejde, som muliggør aktuel og stærk inspiration fra mange kanter af verden på ingen tid. 

medlemMer af GSA

Autens spiller en central rolle i Association for Learning Environments Europe (A4LE).

A4LE har tilformål at fremme pædagogiske og fysiske læringsmiljøer til det 21. århundrede, der inspirerer, støtter og understøtter udviklingen af fremtidens læringstænkning og skoler med fokus på børn og unges trivsel og læring. 

A4LE er en samarbejdsorganisation for nogle af verdens førende eksperter på feltet og samler tværfaglig ekspertise pædagogisk, arkitektonisk, procesmæssigt og teknisk for at inspirere skoler, myndigheder og andre interessenter verden over til gode løsninger.

A4LE har globalt 4500 medlemmer fra Australien, New Zealand, Canada, USA, Mellemøsten, UK & Europa. 

TOP 100 GLOBAL INNOVATORS

Hundred.Org er en non-profit organisation, som blev grundlagt i Finland i 2015.

I både 2018, 2019 og 2020 havde vi æren af at vores Learning Space Design Lab blev udpeget som Top 100-listen over de mest inspirende innovationer i skoleverdenen globalt.

Learing Space Design Lab skaber rammerne for en kollaborativ pædagogisk gentænkning af skolers læringsmiljøer. Det giver samtidig en værdifuld arena for kollektiv videreudvikling af den pædagogiske praksis gennem legende og kreative metoder – projektbaseret læring i professionel kompetenceudvikling.

ERASMUS

Vi har i mange år støttet op om Erasmusprojekter, hvor lærere og ledelser på tværs af lande i Europa lærer fra hinanden og får lejlighed til at se egen praksis gennem andres øjne. Det skaber et refleksivt og perspektivrigt læringsrum. Samtidig med, at det udbygger relationer og netværk, hvor danske skoler løftes ind i en europæisk kontekst.

Vi har lært meget om danske skoler og dagtilbud gennem udefrakommendes blik på det, vi oplever som givet her. Det danske skolesystem set udefra kendetegnes af frihed og tillid – til de professionelle og til børn. Så kan vi tænke lidt over det – og der er noget om det ;)Vi har samarbejdet med England, Portugal, Finland, Estland – og på tværs af skoler, ungdomsuddannelser og universiteter.

Vil du vide mere? Så følg med på twitter – eller på facebook 

VEGA

vega

Vega Schools ligger i Gurgaon udenfor New Delhi – et Silicon Valley område i Indien. Vega bygger på aktive, autentiske og projektbaserede læringsprocesser som en af pionererne i Indien. Læringsmiljøerne er et kapitel for sig, som lægger sig milevidt fra den traditionelle britiske skoletradition, der ellers præger indiske skoler.

Det er skolens mission at gøre deres elever til livsduelige, handlekompetente medborgere og styrke dem med viden, livsfærdigheder og kompetencer, der vil forblive relevante og brugbare – også i fremtiden.

Vores grundlægger Lene Jensby Lange er mentor for skolen. 

High Tech High

High Tech High er en af de mest omtalte skoler i verden. High Tech High består af 16 charter schools i San Diego –  elementary schools, middle schools og high schools. De bygger på samme metoder og filosofi om at skabe lige muligheder for alle.

Det, som især vækker respekt, er deres markante resultater med at lukke “the gap”. Samtidig med for alvor at mindske betydningen af social baggrund.

CEO og founder af HTH, Larry Rosenstocker er en af vore nære venner her i Autens. Larry Rosenstock og Jean Kluver har besøgt os i Danmark, og vi mærker stor interesse for at høre nærmere om deres tænkning og metoder. Lene har selv haft fornøjelsen af at være med helt inde bag kulisserne på skolerne i Californien for at forstå, hvordan de arbejder for at skabe de resultater, som de gør.

Metoderne gør en forskel: Vi har flere af deres metoder i værktøjskassen, tilpasset dansk kontekst, og kommer gerne ud og fortæller herom. 

Vil I se filmen? Skolerne er portrætteret i den meget omtalte debat-dokumentar Most Likely To Succeed om skole og uddannelse i lyset af den fremtid, vi står overfor. Vi sætter gerne en fremvisning op hos jer. Nogle spændende timer, hvor filmen er et godt afsæt til at debatere skole i nutid og fremtid med jeres kolleger, medarbejdere, politikere, forældre, elever og andre samarbejdspartnere.

Tag fat i os på lene@autens.dk.

Close Menu