Om- og udbygningen af Helsingør Skole i bymidten af Helsingør er et væsentligt skridt videre. Projektkonkurrencen for totalrådgivning er i den fase, at alle forslag nu er afleveret og skal vurderes af den udpegede dommerkomité. Autens er en del af bygherrerådgiverteamet under ledelse af KUBEN Management og varetager den pædagogiske rådgivning, brugerinddragelse og kommunikation i dette forløb.
Helsingør Skole afd. Marienlyst bygges om for knap 300 mill. kr. Heri indgår en helt ny multihal samt integration af både SFO, junior- og ungdomsklub samt – som en nyskabelse i Danmark – Helsingør Musikskole, der skal dele rammer med folkeskolen.
Læs flere eksempler på Autens’s arbejde med skolebyggeri.