30 udskolingslærere fra Sølystskolen har haft fingrene godt nede i fremtiden. De har i august udviklet prototyper for forandring af 7., 8. og 9. klassetrin med afsæt i læringsvisioner, skolereform og hverdagens udfordringer. De gør nu klar til at teste elementer af i efteråret 2013, før de lægger sig fast på den endelige version.
Sølystskolen flytter til næste år ind i nybyggede rammer, som lægger en ny linje for samspil mellem pædagogik, rum og organisering. De traditionelle klasserum er reduceret i omfang, og skolen tilbyder åbne loungearealer og faglokaler som læringsrum – udover den verden, som ligger udenfor.
Autens tilrettelagde og faciliterede denne milepælsworkshop, som med en af lærernes udsagn gjorde, at de nu for alvor kommer videre, at man kan se næste skridt, og at der er et tydeligt roadmap frem mod den ny udskoling.
Du kan se flere eksempler på vores arbejde med skoleudvikling her.