Unge skal have endnu klarere stemmer ind i egen hverdag. Vores nye værktøj for samskabelse på ungeområdet er netop ude at gå! Vi har glædet os helt vildt til i dag. I dag har vi holdt den første workshop for medarbejdere i Ungecenteret i Høje-Taastrup.
Pædagoger er fantastiske til at samskabe med børn og unge. Vi håber, at værktøjet her, kan massere det endnu dybere ind i kulturen – såvel som børn og unges udvikling. Vi har med inspiration fra den designmodel, vi bruger med kommunens skoler til PBL, skabt #UNGELIV, som skal hjælpe børn, unge og voksne med at samskabe.
Ungecenteret i Høje-Taastrup kommune arbejder målrettet på ungeområdet for at skabe handlekompetente unge mennesker, som tager initiativ og sætter mål for deres liv. Hvilken opgave kunne være vigtigere?